Eksistentiel psykoterapi:
Som mennesker lever og eksisterer vi i hver vores egen indre verden. Dette gør, at vi har hver vores unikke måde at fortolke og give mening til vores liv. Hvorfor vi også reagerer forskelligt på eksistentielle udfordringer i livet.
Det terapeutiske forløb vil undersøge og fremme selvforståelse og selvaccept. Hermed opstår også muligheden for at påtage ansvaret for egne valg og holdninger til livet. Samt at tydeliggøre vigtigheden af at accepterer personlige begrænsninger uden at bebrejde selv og andre.
Det er en udviklende proces der kan hjælpe med at arbejde igennem de følelser der er forbundet med eksistentielle overgange/kriser som tab og sorg i livet og med fokus på den nuværende situation. Hermed er det muligt, at blive mere bevidst om at leve i overensstemmelse med egne sande værdier, antagelser og oplevelser.
